Token-billing er den nye SaaS-fælde. Hvad koster det egentlig at bruge AI i organisationen?

Finansdirektøren godkendte AI-abonnementerne. IT satte dem op. Nogle måneder senere sidder nogen med en regning, der ikke ligner budgettet. Her er hvorfor token-billing gør AI-omkostninger uforudsigelige — og hvad en privat AI-server ændrer.

Finansdirektøren godkendte AI-abonnementerne. IT satte dem op. Medarbejderne tog dem i brug. Nogle måneder senere sidder nogen med en regning der ikke ligner det der stod i budgettet.

AI er ikke bare dyrt, prisen er uforudsigelig på en måde de fleste organisationer ikke har taget højde for. Abonnementsprisen og den reelle omkostning er to forskellige tal.

Under overfladen tikker der tokens

Et AI-abonnement ser enkelt ud på fakturaen. Men under overfladen opererer de fleste cloud-AI-tjenester med sessionsbaserede brugsgrænser. En lang, intensiv arbejdssession æder hurtigt af den pulje. Når grænsen er nået, venter medarbejderen på reset, eller organisationen har slået ekstra forbrug til, og så tikker det på tokens.

Regningen stiger med præcis den adfærd man gerne vil have: dybere analyser, længere kontekst, komplekse opgaver frem for autocomplete-forslag.

Uber brugte et helt års AI-budget på fire måneder

Uber er det tydeligste eksempel. Ubers CTO bekræftede over for The Information at virksomheden brugte hele sit AI-budget for 2026 på fire måneder. Driveren var Claude Code, hvor andelen af agentiske brugere blandt 5.000 udviklere sprang fra 32 % til 84 % på én måned. Månedlige API-omkostninger pr. udvikler lå typisk mellem 150 og 250 dollars, hos de tungeste brugere op til 2.000.

GitHub skiftede tilsvarende Copilot fra fast pris til forbrugsbaseret afregning den 1. juni 2026. Udviklere med tunge arbejdsgange har set projekterede regninger stige fra 39 dollar til over 800.

I budgetterer mod en pris I ikke kontrollerer

Selv hvis leverandøren tjener penge på hver token, betaler I stadig en pris fastsat ensidigt, som kan ændres uden varsel.

Det så vi hos Anthropic i foråret 2026, hvor tredjeparts-agentværktøjer blev blokeret fra abonnementer, Claude Code kortvarigt forsvandt fra 20-dollar-planen, og en planlagt ændring af kreditstrukturen blev annonceret og trukket tilbage inden for samme måned. Anthropics head of growth sagde det selv: "Usage has changed a lot and our current plans weren't built for this."

En forretningsmodel der skrues på undervejs, på leverandørens præmisser, er svær at lægge et toårigt budget op imod. I budgetterer mod en pris I ikke kontrollerer, fastsat af et selskab hvis interesser ikke er jeres.

Den faste omkostning

En privat AI-server fjerner ikke enhver udfordring, men den fjerner denne. Driftsomkostningen er fast. Ingen sessionsgrænser, ingen token-regning der accelererer med brug, ingen leverandør der kan ændre jeres adgang natten over.

Det er det vi bygger hos LoopBack: en privat AI-platform der kører bag jeres egen firewall, med faste omkostninger og fuld kontrol over data og drift.